La Paz og Uyuni ét sted: hvordan det føles at lande i 4.000 meters højde, hvilken sæson der giver spejlbilledet, og hvordan man vælger arrangør til Dødsvejen.
I den rækkefølge Viators eget katalog lægger dem — mest bookede først, ikke alfabetisk.
Det, der ændrer en beslutning — ikke et referat af rejseguiden.
El Alto, La Paz’ lufthavn, er en af verdens højest beliggende internationale lufthavne, og højden mærkes med det samme — hovedpine, åndenød og dårlig søvn den første nat. Lav ingenting den første dag. Selve bymidten ligger flere hundrede meter lavere og er lettere.
I regntiden, omtrent december til april, forvandler en tynd vandfilm Salaren til et spejl, der kaster himlen tilbage — det berømte billede, og den sæson hvor dele bliver umulige at køre på. I tørtiden strækker den hvide sekskantede skorpe sig til horisonten, og hele sletten er tilgængelig.
La Paz’ Mi Teleférico er verdens største bynetværk af svævebaner, bygget fordi byen ligger i en kløft. En billet koster næsten ingenting, og turen mellem La Paz og El Alto er den bedste udsigt over byen, der findes.
Bussen tager omkring ti timer om natten og er den, de fleste rygsækrejsende tager; flyvningen tager en time. Uyuni-turene kører som sløjfer på en, tre eller fire dage, hvor de længste krydser altiplanoens laguner mod den chilenske grænse.
Nedturen ad Yungas-vejen falder 3.600 meter på en dag og er landets mest bookede eventyr. Prisforskellen mellem arrangørerne er cyklernes kvalitet, vedligeholdelsen af bremserne og antallet af deltagere pr. guide. Det er ikke stedet at tage det billigste tilbud.
Mad, transport og guidning koster alt sammen en brøkdel af Chile eller Argentina. Landet indgår ikke i vores prisindeks, så vi angiver ingen median, men kontanter er nødvendige: kort tages sjældent uden for de store hoteller i La Paz.
Hvad der er åbent, hvor travlt der bliver, og hvornår man skal booke i forvejen.